Vikingetiden på egen krop - TIDSREJSE

Lad eleverne rejse mere end 1000 år tilbage i tiden. Her kommer de til at hjælpe husfruen eller bondemanden med stort og småt, for der er meget, der skal laves i dagligdagen i vikingetiden. Der skal hugges brænde, laves mad, ordnes tøj, hentes vand og meget mere.

Her kan eleverne lære om både liv og samfund i vikingetiden.

Eleverne vil møde museets formidler, der vil være i autentisk dragt. Inden Tidsrejsen begynder tager vi en kort snak om den tidsperioden, som vi skal lege os ind i, og vi vil også trække paralleller til nutiden.

I forbindelse med Tidsrejsen får alle (børn som voksne) nye vikingenavne, roller og en enkel påklædningsgenstand, som hjælper med til, at man kan leve sig ind i legen.

Under selve tidsrejsen møder eleverne en af husets andre beboere og nu er legen i gang. Der er meget, som skal ordnes, og alle må hjælpe til.

Eleverne kan fx komme til at:

  • Hugge og hente brænde
  • Hente vand med åg
  • Bage fladbrød
  • Vaske tøj
  • Male mel
  • Piske smør
  • Ordne gårdsplads
  • Ordne stald
  • Og meget andet...

I legen gøres der opmærksom på, at der er forskel på kvinde- og mandeopgaver, men der skelnes ikke mellem kønnene i deltagelsen af de forskellige gøremål. Man kommer ikke nødvendigvis til at prøve alle de gøremål, der skal ordnes.

Vi afslutter med et spisefællesskab, hvor vi smager noget af det mad, som eleverne har været med til at lave. Maden og spisefællesskabet er en vigtig kulturbærende aktivitet. Mens der spises udveksles der erfaringer og fortælles historier. Herefter rejser vi tilbage til nutiden og siger tak for i dag.

Husk praktisk tøj og gode sko.

Vær opmærksom på, at besøg i butikken med skoleklasser aftales med butikspersonalet.

Max. 10 elever i butikken ad gangen og kun med ledsagelse af lærer.


INFO - bestilling foregår senere i forespørgslen

De voksne, der er med børnene, deltager også i tidsrejsen og tildeles roller som pigen i huset eller karl.

Tidsrejsen berører bl.a. følgende i Fælles Mål:
- Kronologi
- Familie og fællesskab
- Livsgrundlag og produktion
- Samfund

Tidsrejsekonceptet er udviklet af Britt-Marie Borgström, Jamtli -  og beskrevet i bogen: Tidsresan - Lek og fantasi som pedagogisk metod.

Nøgleordene i konceptet er leg, fantasi og indlevelse, - såvel som høre, røre og gøre!

Formålet med Tidsrejsens dramaleg er at give en social, kulturel og historisk sammenhæng. Der er tale om en oplevelsesbaseret læring, hvor eleverne lærer gennem at handle og håndtere de opgaver de stilles overfor.

Praktisk

Antal deltagere

Varighed

Årstid

Tidsrum

max 30

2 timer

April - Oktober

Hverdage


Målgrupper

0.-2. klasse, 3.-4. klasse, 5.-6. klasse,

Fagområder

Historie & Samfundsfag, Teknologihistorie, Sociale kompetencer, Kulturforståelse, Alsidig personlig udvikling,

Faciliteter

WC, Gratis parkering, Madpakkehus, Bordbænke, Handicap WC,

Lokalitet

Bork Vikingehavn
Vikingevej 7
6893 Hemmet

Pris og forespørgsel

Vikingetiden på egen krop - TIDSREJSE

Basispris

2.000,00 DKK