Tidsrejsen - oplev 2000 års historie på én dag

Tag med på en enestående rejse gennem tiden, når Ringkøbing-Skjern Museum inviterer indenfor i 2000 års historie. Vi starter i jernalderlandsbyens stråtækte huse og rejser derefter frem til den blodige vikingetid. I 1800-tallet oplever vi hverdagen på en vestjysk klitgård, hvorefter vores rejse slutter i Vedersø, hvor Kaj Munk var præst.
Turen er en blanding af den unikke, vestjyske historie, den smukke, vindblæste natur på kysten og naturligvis en god, solid frokost.

 

Tidsrejsen begynder i Dejbjerg Jernalder, hvor vi får en rundvisning i udstillingen.
Herefter kører bussen til frokost på Fahl Kro, hvor kromutter serverer sin berømte æggekage.
Rejsen fortsætter på Bork Vikingehavn, hvor en viking tager jer med tilbage til vikingetiden, mens røglugten sætter sig i næsen.
Herefter rejser I til 1800-tallet, når I besøger Abelines Gaard, hvor I får en introduktion til stedet og derefter selv kan gå rundt.
Tidsrejsen slutter i Vedersø på Kaj Munks Præstegård, hvor I får en rundvisning og hører om Munks spændende liv.

Prisen: 390 kr./pers.  er inklusiv entre til alle museer, en guide, som er med jer hele dagen, frokost m. 1 øl / vand og eftermiddagskaffe. 

Dagens program

10.00-11.10: Rundvisning i Dejbjerg Jernalder: ser jernalderfilmen, udstillingen og den rekonstruerede jernalderlandsby.
Mulighed for at komme på toilet. Græs-sti fra udstillingsbygning til jernalderlandsby på ca. 100 meter. Busparkering på p-plads lige på den anden side af vejen overfor udstillingsbygningen.

30 min. kørsel til Fahl Kro + på- og afstigning

11.45-12.30:  Frokost på Fahl Kro (æggekage).
Kort fortælling om kroens historie til maden. Mulighed for at se udstillingen om tekstiler og gravskikke i vikingetiden bagefter. (max 60 siddepladser).
Mulighed for at komme på toilet. Busparkering på p-plads overfor kroen.

5 min. gang til Bork Vikingehavn på den anden side af vejen.

12.35-13.30: Rundvisning på Bork Vikingehavn, hvor I hører om livet som viking for 1000 år siden.
Mulighed for at komme på toilet. Rundvisningen foregår mest på et græsunderlag. Busparkering ved siden af vikingehavnen (samme sted som ved Fahl Kro).

30 min. kørsel til Abelines Gaard.

14.05-15.05: Introduktion til Abelines Gaard og mulighed for selv at gå rundt og se gården, samt få eftermiddagskaffe i de hyggelige stuer.
(Max 30 siddepladser - evt. "ståkaffe" eller "kaffe i hold")
Mulighed for at komme på toilet. Få trapper ind til museet. Busparkering på p-plads udenfor gården.

45 min. kørsel til Kaj Munks Præstegård.

15.55-17.00: Rundvisning på Kaj Munks Præstegård, med fortælling om Kaj Munks liv som præst, digter og modstandsmand. 
Mulighed for at komme på toilet. Få trapper ind til selve præstegården. Busparkering på p-plads udenfor museet.

Der er mulighed for at komme på toilet ved alle stop på denne tur.

Et par steder er der trapper ind til museet, eller græsunderlag ved rundvisningen.
Se dagens program, hvor særlige adgangsforhold er nævnt ved stederne.

Under hvert sted er det endvidere oplyst, hvor bussen kan holde, og hvor lang køretid der er forventet mellem hvert sted.

Praktisk

Antal deltagere

Tidsrum

min 20 - max 60 pers


Målgrupper

Turarrangør, Private grupper,

Fagområder

Faciliteter

Lokalitet

Naturens Rige
Ringkøbing-Skjern Kommune

Mødested aftales

Pris og forespørgsel

Tidsrejsen - oplev 2000 års historie på én dag

Basispris

0,00 DKK