Rundvisning på Ringkøbing Museum

Hør om købmandsgårde og bunkere og om hestevogne og bombefly, når historien om Ringkøbing bliver fortalt. 
Oplev byen fra storhedstiden i 1800-tallet til den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. 

På denne rundvisning opleves hele Ringkøbing Museum, I får både historien om den gamle købstad og om de mørke år, under den tyske besættelse.

Ringkøbing og Anden Verdenskrig

Oplev udstillingen ”Flyvere i natten”, der fortæller den dramatiske historie om de mange allierede fly der blev skudt ned over Vestjylland.
Udstillingen gør krigen nærværende - og det er som om det store engelske Lancasterfly kommer flyvende lavt hen over dig.
Der lyder et øredøvende “brøl” fra de store motorer, mens flyet forsøger at undgå de tyske natjagere. Et møde med de tyske natjagere kunne koste hele besætningen livet - og det gjorde det også for mange. I alt 19 fly styrtede ned omkring Ringkøbing og Stadil Fjord under Anden Verdenskrig.
Omdrejningspunktet i udstillingen er en stor 1:1 skala attrap af et Lancasterfly.
Udstillingen fortæller i lyd, film, originale genstande og storformatbilleder, om de mange nedstyrtede fly, om deres missioner og om menneskene bag.

Et besøg på Ringkøbing Museum kan altid kombineres med et besøg i det tyske fæstningsanlæg – Houvig Fæstningen - 3,5 kilometer nord for Søndervig.
Her kan I komme helt tæt på de tyske bunkere, når vi på en ca. 2 timer lang rundvisning oplever Atlantvolden, bunkerne og fortællingerne om de tyske soldater.  
 

Vestjyllands lille hovedstad 

”Jesper Malers Ringkøbing – Vestjyllands lille hovedstad” - tag med på en rejse tilbage til den gamle købstad, som den så ud i årene 1800-1850.
Maleren Jesper Kirkegaard var detaljens mester, og nu kan I komme helt tæt på hans gamle billeder. I denne udstilling er hans fine billeder forstørret, så detaljerne virkelig kommer frem. 
Hør fortællingerne om Ringkøbing i midten af 1800-tallet, men udgangspunkt i Jesper Malers malerier. 

Denne udstilling kan med fordel kombineres med en byvandring rundt i den gamle købstads smukke og velbevarede gader. 

Ønskes der en rundvisning der kun omhandler Anden Verdenskrig og Ringkøbing, kan det bestilles her: hverdag/aften og weekend 
Ønskes der en rundvisning der kun omhandler Vestjyllands lille hovedstad, kan det bestilles her: hverdag/aften og weekend

Ringkøbing Museum er desværre ikke velegnet til kørestolsbrugere, da udstillingerne er i flere niveauer. 

Praktisk

Antal deltagere

Varighed

Årstid

Tidsrum

max 28 personer

1,5-2 timer

Januar - December

Hverdage


Målgrupper

Voksne, Turarrangør, Private grupper, Foreninger,

Fagområder

Faciliteter

WC, Gratis parkering, Bordbænke,

Lokalitet

Ringkøbing Museum
Herningvej 4
6950 Ringkøbing

Pris og forespørgsel

Rundvisning på Ringkøbing Museum

Basispris

800,00 DKK