Kaj Munks liv udfordrer og fascinerer os stadig i dag. Oplev hans hjem, der dannede rammen for digterpræsten og modstandsmandens liv. Og hør historien om en af besættelsestidens mest markante personligheder.
Det forældreløse barn fra Lolland, præsten fra København, digteren fra Det Kongelige Teater, den danske modstandsmand, jægeren og naturmennesket og den fartglade Kaj Munk - jo der er mange sider at komme omkring i mødet med Kaj Munk.
Digterpræsten i Vedersø, er kendt for sine digte og skuespil, men er lige så kendt for sit virke som modstandsmand under Anden Verdenskrig, og for den ultimative pris han i den sidste ende måtte betale.
Præstegården i Vedersø kom til at danne ramme for de vigtigste år i Kaj Munks liv.
På Kaj Munks Præstegård kan fortællingen om digterpræsten opleves, lige hér hvor han skrev sine skuespil, sine prædikener, ydede modstand, levede sit liv - indtil den fatale dag i januar 1944.
Her kan historien om Kaj Munk opleves - og føles.
Kaj Munk rummede mange facetter og var en personlighed, der satte spor i danmarkshistorien.
Hans liv og virke giver anledning til eftertanke og hans livsglæde og humor får smilebånd og lattermuskler rørt hos de fleste.
”Konfirmanderne var mussestille og lyttede til historien om Kaj Munk. Den blev fortalt så levende og intenst, at vi kunne mærke stemningen omkring de sidste timer af hans liv. Det er virkelig en oplevelse, som varmt kan anbefales til alle præster, som ønsker at give deres konfirmander en oplevelse udover det sædvanlige.”
Sognepræst Mads Davidsen Munkebo Kirke på Fyn.
VIGTIGT: I kommentarfeltet "Noget vi bør vide" i forespørgslen skrives klassetrin m.m., så vi kan målrette vores læringstilbud til jer.
Antal deltagere
Varighed
Årstid
Tidsrum
Max 30 personer
2 timer
Januar - November
Hverdage
Målgrupper
7.-9. klasse,
Fagområder
Historie & Samfundsfag, Kristendom & Religion,
Faciliteter
WC, Gratis parkering, Bordbænke, Handicap WC,
Lokalitet
Kaj Munks Præstegård
Vesterhavsvej 7, Vedersø
6990 Ulfborg