Den Store Fortælling om Vestjylland - børn og unge

Det specielle vestjyske landskab med flade heder og lave enge har skabt særlige forhold for
befolkning og erhverv.

Den spredte bebyggelse og afstanden til centralmagten, sammen med den store afhængighed af kvæghold og bierhverv gjorde, at den vestjyske bonde på flere område adskilte sig fra den østdanske.

Vi følger landsdelen gennem de markante ændringer med opdyrkningen af heden og andelsbevægelsen i 1800-tallet, sammen med jernbanen og de forbedrede transportmuligheder, som skabte en bystruktur, der ikke tidligere havde eksisteret.

Efter anden verdenskrig gav afvandringen fra det mekaniserede landbrug grobund for en sen men kraftig industrialisering i Vestjylland, som i disse år bliver udfordret af outsourcing og vidensøkonomiens fremvækst.

Med udgangspunk i Ringkøbing-Skjern Kommune, skal de store linier til nationale og internationale begivenheder og strømninger, træde tydeligt frem gennem det lokale og elevernes egen baggrund, og samtidig styrke elevernes historiske bevidsthed.

Ruten vil være: Start på skolen hvor formidleren kommer og tager med bussen. Der bliver formidlet undervejs i bussen. 

  • 08:00: Fra skolen til Dejbjerg Hede
    • Undervisning om landskab og landbrug indtil og med 1800-tallet.
  • 08:30: På Dejbjerg hede
    • Undervisning og samtale om livsforholdene på heden og heden med en kulturhistorisk vinkel.
  • Bustur til Rækker Mølle
    • Afrunding af hedeopdyrkningen.
  • 09:15: Byvandring i Rækker Møller
    • Undervisning om andelsbevægelsen, samt demokratisering og national identitet i 1800-tallet.
  • Bustur til Lem
    • Undervisning om jernbane og bydannelse i Vestjylland. Den begyndende overgang fra land- til bysamfund.
  • 09:50: Byvandring i Lem fra stationen 
    • Undervisning om stationsbyerne opståen og udvikling.
  • Smedenes Hus: Overgangen fra landbrugs- til industrisamfund i Vestjylland med Lem som eksempel.
  • Elevarbejde og plenumdiskussion med spørgsmål omkring udviklingen i Vestjylland fra 1700-tallet til i dag. Særligt perspektiveret til hvor Vestjylland står i udviklingen i dag.
  • 10:30: Bus til skolen
    • Afrunding. Spørgeskema til eleverne om forløbet.
  • 11:00: Ankomst til skolen

I skal selv booke bus til turen rundt i landskabet


INFO - bestilling foregår senere i forespørgslen

Forløbet tilpasse aldersgruppen

Dette forslag er lavet til gymnasieskolen 

Forslag til undervisningsforløb
Her er en række forslag til emner og forløb i undervisning som på forskellige måde udnytter vinkler fra ”Den store historie om Vestjylland”. Til hvert emne er der både forslag til baggrundslitteratur og kilder. De forskellige emner bliver alle berørt i forløbet ”Den store historie om Vestjylland” med museets guide, men kan uddybes blandt andet ved de her nævnte vinkler og tekster.

Dele af forløbene og nogle af teksterne kan også bruges i forbindelse med busturen, som afsluttes med 20-25 min. gruppearbejde eller plenumdiskussion. Gennem mødet med med kilderne eller litteraturen kan eleverne sætte sig selv i forhold til deres eget område og baggrund.

Vestjylland og centralmagten
Under enevælden fra 1660 begyndte blev Danmark i stadigt stigende grad styret fra centralt hold i teorien af kongen og i praksis en af række kabinetter og kamre. Centralmagten havde kun i ringe grad syn for de lokale og regionale forskelle i landet, og derfor søgte man i vid udstrækning, at ensrette lokalområder og befolkningen, så de blev nemmere at administrere.

Dette tog fart i 1700-tallet, hvor man ud fra en rationalistiske tanker ville befri den menige almue for overtro og traditioner. Centralmagten var dog fjern fra Vestjylland, hvor den spredte befolkning og mangelen på godser og herremænd, som kunne varetage kongens interesser, stækkede statens indflydelse.

Statslige forordninger kom sent eller slet ikke til lokalbefolkningens øre og risikoen for repressalier med myndighederne var selv sagt meget mindre end i resten af landet. Smugleri og den forbudte handel uden for købstæderne blomstrede, mens stavnsbåndet ikke kunne forhindre karlene i at rejse til hertugdømmerne eller stikke til søs.

De vestjyske bønders forhold var således på mange områder mere frie end i resten af landet.Forskellen blev ikke mindre, af at de fleste vestjyske bønder i modsætning til de østdanske boede enten på enkelt gård uden naboer eller i spredte bebyggelser i forbindelse med deres egen jord. Den tætte landsby med dyrkningsfællesskabet, som kendes fra resten af landet fra før udskiftningen, er stort set ukendt i Vestjylland. 

En anden forskel som også gjorde bønderne mere selvstændige var, at købstæderne var få og meget spredte. I stedet var den en livlig handel og fragt af stude ned gennem Jylland, hvilket også knyttede landsdelen nærere til sydpå end øst på.

Relevans: historie (STX og 9. og 10. klasse), Samfundsfag (STX, HHX, HTX)
Baggrund
• Peter Henningsen, Hedens hemmeligheder (1995) s. 57-74, om statens ringe magt i Vestjylland.
• Bue Kaae, ”Bonden i Vestjylland” i Vestjyllands udviklingshistorie ca. 1750-1914 (1984) s. 20-52, om hedebønderne forhold

Kilder
• Danmarckis oc Norgis Fructbar Herlighed af Arent Berntsen 1656, første bog s. 134-137. Her gives en ret positiv beskrivelse af Hardsyssel, men mellem linierne kan man fornemme centralmagtens mindre interesse for området.
• Beskrivelse af de danske købstæder fra 1735, se Ringkøbing http://www.byhistorie.dk/1735/rapport.asp Ud fra disse to indberetningerne for man et godt indblik i forholdene for en lille købstad. Desuden findes en fuldstændig liste over byens beboere, som giver en ide om høj og lav, agtet og foragtet i 1700-tallets samfund.
• J. C. Hald Ringkøbing Amt ottende stykke af de danske provinsers beskrivelse i oekonomisk henseende,1833, s. 8-10 og 280-289. Især sammenligningen med resten af landet s. 280-282  giver et billede af udviklingen i Ringkøbing Amt. Samtidig finder vi allerede her beskrivelsen af den flittige vestjyde, som senere skulle blive hedesagens helte. (Se et senere forslag.) 
• I 1840 skrev professor Christian Molbech i det første bind af Historisk Tidsskrift en længere etnografisk beskrivelse af Lystrup Herred og Jyllands heder generelt. Fra s. 169-176 omtales både opdyrkningen af jorden og stømpebinding. Derefter kommer en gennemgang af bygninger, husholdning, overtro og klædedragt på den jyske hede. Fra s. 190 går Molbech over til at beskrive hvordan klædedragt, skikke og fester har forandret sig over hele landet. Artiklen giver et godt billede af synet på hedebønderne, som fattige og uoplyste, men samtidig også over den udvikling som sker på landet i disse år. Artiklen findes online: http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=96119

Studehandel og regional identitet
• Esben Graugaard ”Studeprangerjyskhed” fra FRAM 2005 s. 66-79. En lidt længere artikel med hovedvægt på vestjyske handelsmentalitet og forholdet mellem det lokale, nationale og internationale.
• Johannes Møllgaard ”Bønder og handel i Salling 1680-1780” i Bol og by (nr. 2 1997), s. 48-77. Artikel om handelsbønder på Salling i 1600-tallet, men kan også bruges til at få et billede af handelsbønder i Vestjylland og som supplement til førstnævnte artikel.
Spørgsmål med relevans for ”Studeprangerjyskhed”
• Hvad dækker begrebet ”studeprangerjyskhed” over?
• Hvilke interessekonflikter eksisterede mellem kvægavlerne i vest og statsadministration i øst?
• Hvilke lokale, nationale og internationale forhold har medvirket til at give studeprangerne deres særstatus?
• Hvilke konflikter medførte den lokale og internationale orientering i forhold til det nationale?
• Er der også i dag erhvervsmæssige og sociale forhold som adskiller Vestjylland fra resten af landet?
• Kan man i dag tale om en særlig mentalitet i Vestjylland? 

Det romantiske Jylland
I slutningen af 1700-tallet spirede nationalismen og interessen for folket og det oprindelig over alt i Europa. Steen Steensen Blicher var med til at sætte især Jyllands heder på landkortet, og tankerne om den uspolerede frie jyder på heden blev født. Ideer som også blev brugt til at fremme oplysning og folkestyre og som i løbet af 1800-tallet satte sig spor i øget interesse for at beskrive den lokale kultur og folkeminder især fra Jylland. Evald Tang Kristensen, som har skrevet den ene af kilderne, er en af de danske store folkemindesamlere.

Interessen for folket fik også betydning for, hvordan man ønskede at opdyrke heden, hvilket kommer frem i striden mellem merkantilismen med fysiokraterne i 1700-tallet. Merkantilismen holdt på, at bønderne var for uoplyste og traditionsbundne til at tage nye nødvendige midler i brug for hedens opdyrkning. I stedet ville man lade tyske kolonister opdyrke heden. Fysiokraterne ville motivere de lokale bønder til at opdyrke heden ved at give dem fordelagtige skatte- og afgiftsnedsættelse. Striden kan ses i forlængelse af rationalismens kamp mod overtro og ufornuft sat overfor romantiske og nationale ideer om at folk og jord hører sammen.

Relevans: historie, samfundsfag og dansk (STX, HHX, HTX, 9. og 10. klasse)

Baggrund:
• Peter Henningsen, Hedens hemmeligheder 1995 s. 77-101 om striden mellem fysiokrater og merkantilismen om hedesagen.
• Kenneth Olwig, Hedens natur 1986, særligt s. 38-76 og s. 59-76. Olwig bruger især Blicher og hans natursyn til at vise, hvordan synet på naturen har udviklet og interfereret med politisk plan.
• Søren Toftgård Poulsen ”Heden i kunst, litteratur og folkelig fortællekunst” s. 97-103 i Seminarrapport Den danske hede på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside http://www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-316-3/default.htm

Kilder:
• Evald Tang Kristensen Heden således som den var ca. 1880, 1930, s. 19
• L. Both Fra heden til havet, 1868, s. 5-6

spørgsmål til kilderne
• Hvilket menneskesyn ligger bag beskrivelsen af vestjyden i de to tekster?
• Hvem har den positive beskrivelse af vestjyden brod imod i den politiske debat i 1800-tallet?
• Kan man, som teksterne antyder, give en samlet beskrivelse af en befolkningsgruppes mentalitet eller karaktertræk?
I denne sammenhæng ville det være nærliggende også at læse nogle af Steen Steensen Blichers tekster, f.eks. indledningen til ”Hosekræmmeren” som findes på http://estrup.org

Hedens helte
I beretningerne om opdyrkningen af heden støder man gang på gang på beskrivelserne af ”hedens helte”, mænd og kvinder, som med et næsten umenneskeligt slid har opdyrket de små hedeparceller. I beretningerne fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet bliver disse igen og igen
fejret af skribenter, som ser et særligt vestjysk karaktertræk i deres nøjsomhed og slid. Forfattere har sammenlignet hedeopdyrkerne med nybyggerne den amerikanske prærie. Ligesom på prærien var jorden på heden billig, så det kun var ens eget slid, som afgjorde om man kunne leve af af den eller
ej. Sådanne forhold skaber let en forestilling om at enhver er sin egen lykkes smed. I karakteristikken af den arbejdsomme vestjyde finder vi 1800-tallets dyrkelse af den oprindelige befolkning sammen med den gryende liberalismes idealer.

Relevans historie og samfundsfag (STX, HHX, HTX samt 9. og 10. klasse)

Baggrund
• Peter Henningsen, Hedens hemmeligheder 1995, ”Hedens helte” s. 307-23 om beskrivelsen af hedens helte og vestjysk mentalitet.
• Bent Iversen, ”Vestjysk landbrug i 1800-tallet” i Vestjyllands udviklingshistorie ca. 1750-1914 (1984) s. 53-78 om hedeopdyrkningen.
• Kim Clausen ”Hedens mennesker” s. 91-95 i Seminarrapport Den danske hede på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside http://www.sns.dk/udgivelser/2001/87-7279-316-3/default.htm

Kilder
• Evald Tang Kristensen Heden således som den var ca. 1880,, 1930 ”en arbejdsdag på heden” s. 32-35
• Salomon Frifelt, Søgnedage og gildesfærd blandet jyderne vester fra, 1965 s. 11-12
• Olaf Linck Hedebønder og vestkystfolk 1922; s. 47-53 og s. 79-82
• Illustreret tidende 1913 nr. 49 s. 587- 588 se http://illustrerettidende.dk
Spørgsmål til kilderne: I de forskellige beskrivelser af hedeopdyrkere og vestjyder er et succeskriterium og menneskesyn fremtrædende.
• Hvilke kvaliteter beskrives mest indgående hos heltene i teksterne?
• Hvad er grunden til deres succes?
• Hvilke menneskesyn eller ideologier kunne tænkes at næres af idealerne, som kommer frem i teksterne?
• Oplever du, at disse idealer er en del af din samtid?

Vækstjylland eller fraflytning i en globaliseret verden
Indtil begyndelsen af 1800-tallet har befolkningsoverskuddet i udstrakt grad flyttet fra Vestjylland. Med det daværende landbrug kunne jorden ikke brødføde flere, og derfor søgte mange bort som tjenestefolk eller handelsmænd østpå eller mod syd til hertugdømmerne. Først med opdyrkningen af heden blev befolkningsoverskuddet til nybyggere på heden, og da mekaniseringen af landbruget særligt efter anden verdenskrig frigjorde store arbejdstyrker af både kvinder og mænd blev disse til arbejdere på de mange nye industrier i 60'erne og 70'erne. Hvad vil der ske med befolkningsoverskuddet i informationssamfundet, hvor de industriarbejdspladserne bliver outsourcet til østen og der bliver øget krav om uddannelse?

Relevans: historie (STX og 9. og 10. klasse), samtidshistorie (HHX) og samfundsfag (STX, HHX og HTX)

Med udgangspunkt i de følgende artikler, hvordan vurderes erhvervs- og fremtidsmulighederne i Vestjylland?
• Jyllandsposten 16.04.1987 Det jyske kraftcenter af Bertel Haarder
• Berlingske Tidende 08.07.1991 2. sektion, Erhverv side 7 Vækst i København er nødvendig, af Klavs Snitkjær
• Information 19.08.1998 Vi springer ud af flaskehalsen af Jens Rejermann http://www.information.dk/22085
• Jyllands-Posten 18.02.2006 1. sektion, side 9 Kronik: Landdistrikter i vidensøkonomiens skygge, af Anitta Ikast Dejgaard, Amis Vision
• Jyllands-Posten 20.07.2008 1. sektion side 1 Vi søger mod midten af Danmark af Erik Nørby

Vestjylland som udkantsområde
Kan man i lyset af de følgende artikler tale om Vestjylland som et udkantsområde?
• Kristeligt Dagblad 03.02.2006 side 12 Kanten af Danmark mangler sammenhængskraft, af Lars Henriksen (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/49191:Liv---Sjael--Kanten-af-Danmark-mangler-sammenhaengskraft )
• Information, 06.06.2008 En verden kun med grillbarer er en verden uden kvinder http://www.information.dk/160387

Praktisk

Antal deltagere

Varighed

Årstid

Tidsrum

Busfuld

3 timer

Januar - December

Hverdage


Målgrupper

5.-6. klasse, 7.-9. klasse, Ungdomsuddannelse, Specialskole,

Fagområder

Historie & Samfundsfag, Teknologihistorie, Kulturforståelse, Kristendom & Religion, Innovation, Den Åbne Skole, Understøttende Undervisning,

Faciliteter

Lokalitet

Lem Station
Jernbanegade 3
6940 Lem St.

Pris og forespørgsel

Den Store Fortælling om Vestjylland - børn og unge

Basispris

1.600,00 DKK